I forsøget på at tiltusket sig adgang til vores private oplysninger, gælder alle kneb. Moralsk eller ej.

Vi har alle været berørte af den seneste tids sager om bortførsel og overgreb på unge piger. Når vi ser det der ligner en legitim artikel (billedet) der fortæller om en lignende sag, skal vi selvfølgelig vide mere og klikker. Her bliver du afkrævet login for at se en video af den mulige gerningsmand – og hvem vil ikke hjælpe med at finde den stakkels på? Så vi klikker og logger ind…

Men der er ikke en ny sag om en forsvunden pige. Det er slet ikke et Facebook login vi ser, men derimod bare en tekstboks der sender vores oplysninger videre til en formodet hacker… og vupti – så har vi listet vores Facebook konto.

Der spilles i den grad på vores følelser og det virker. Så pyt med moral – whatever works 🙁

Det første tegn på der er noget galt er linket der står over overskriften. Sciencelab.usa lyder ikke som nogen der beskæftiger sig med forsvunde piger fra Aars. Og hvorfor er det ikke muligt at kommentere på opslaget? Det er kun den der har lavet opslaget der kommenterer. Og igen, hvorfor skal vi logge ind på Facebook igen, bare for at se er billede?

Når man lige stopper op og tænker, så kan de fleste godt se der er noget galt. Men når vi sidder og scroller og lige skal se hvad det er, tænker vi ikke nødvendigvis så meget. Vi er vandt til at færdes på Facebook og det virker sikkert – herudover pirrer det vores nysgerrighed og appellerer til vores medmenneskelighed.

Det er hamrende usmageligt – men det virker.

Dette link florere på forskellige salgs fora på Facebook og det postes af kontoer der ser ud til at være blevet hacket. Så det virker legitimt.

Anmeld opslagene til Facebook og klik evt. ind på kontoen og tryk på Hjælp – her kan du gøre Facebook opmærksom på at en bruger har fået hacket sin konto.