Har du en Ticketmaster konto? Så bør du skifte password nu.

I maj måned lykkedes det en hacker gruppe, at stjæle information om mere end 500 millioner af Ticketmasters kunder. Der var billetter, kreditkort informationer (dog krypterede), brugernavne, kundemails mm. Var der også passwords med? Ticketmaster fortæller at det var der ikke – men de sagde også der ikke var brugbare billetter… Men det viste sig ikke at være helt rigtigt. Så vi skal ikke altid stole ubetinget på udmeldinger fra virksomhederne selv – slet ikke når de har mange millioner på spil.

Hackerne fik adgang til Ticketmasters konto hos Snowflake, der er et firma der bl.a. tilbyder cloud-baseret lagerplads. Ud over Ticketmaster, fik hackerne også adgang til Ca 160 andre konti. Det har allerede resulteret i datalæk hos banken Santander, Teleselskabet AT&T og Advance Auto Parts – et stort firma der har hundredevis af butikker der sælger reservedele. Andre kendte firmaer, som Adobe, Pepsi, Nieman Marcus og Mitsubishi også er blandt Snowflakes kunder, men det er endnu uvidst om de også har fået lækket data.

Det er store firmaer med milliard-omsætninger og ikke SMV’er. Men det er en påmindelse om at vi alle skal sørge for at passe godt på vores data – og især vores kunders. Snowflake står foran et sagsanlæg. Selvom en erstatning herhjemme sandsynligvis ville blive langt mindre end i USA, kan det være fatalt for en lille virksomhed. Og hvor mange kunder vil det skræmme væk?

Så hvis du har en Ticketmaster konto, så skal du se at få skiftet dit password. Og er du en af os der kommer til at genbruge samme password mange steder så skal du også skifte dem med det samme. Bruger du hosting til at lagre personfølsomme data, så sørg for at dine data opbevares i krypteret form, hos udbyderen. Og lav jævnlige backup af alle vigtige data.

Hos SMB vil vi meget gerne hjælpe dig med at finde den bedste løsning ift. dine behov og dit budget. Kontakt os via kontaktside